Forfatter
Benny Bang Jensen
Benny Bang Jensen (f.1977) er vokset op i Albertslund som spejder i Det Danske Spejderkorps. Allerede som ung producerede han masser af tekster og tegninger til de landsdækkende spejderblade og lejraviser, sideløbende med at han selv blev spejderleder. Det drev ham videre til nu at være erfaren naturpædagog på Amager, hvor han i dag bor med sine to teenagere. Her bliver skriveriet holdt ved lige med rollen som fast freelanceforfatter på Gyldendals onlinemedier for pædagoger, ligesom hans tegneglæde ofte udfordres som illustrator på en lokalavis.
I 2018 debuterede han som medforfatter og tegner på børnebogen og musikken om Ka’flupperne. Med Fønikspatruljen går han for første gang solo, og kan nu også kalde sig romanforfatter.